Hvad vil de sige for mig at bo her i Gyldenmuld? Hvad synes jeg fungere godt og hvad kan være en udfordring?
Frihed under ansvar
Vi nyder en meget høj grad af frihed i Gyldenmuld. Nogle bofællesskab har valgt (haft brug for?) mange regler om hvad der skal gøres og hvornår det er min tur til at gøre det. Her er det mere op til den enkelte at sørger for deres bidrag til fællesskab er passende for dem – og fællesskabet.
Hvad angår opgaver og vane er det vigtigt for mig at understreger at ingenting er støbt i sten. Alt kan være til revision – bare naboerne er med på det. Det kan nogle gang betyder lang møder som kredser om det samme emner i et stykke tid. Ingen ser frem til sådan møder – men de er nødvendige. Jeg anser det som et tegn på stor villighed til at gå på kompromis at vi i de år min familie har boet her kun har stemt en gang – om farverne til nye stol. De blev hvid efter alle sagde at de kunne leve med den farve de fleste fortrak. Øv for mig, jeg kan lide rød.
At så mange ting altid kan være til diskussion gøre også at vi har meget få skreven regler (vi har dog en Gyldne Mappe med mange hverdags kutyme). Det har vist sig at det er ret svært for tilflyttere, nye beboer vil gerne vide hvordan ting fungere. Det er forståelig, men vi har mange forskellige synspunkter, så der er ikke én måde at være Gyldenmulder.
Social
Det siger sig selv at det er giver et andet socialle samvær med naboerne når man tilbringe meget tid sammen. Vi mødes på mange måde:
- Vi har fælles spisning alle folkeskolens skoledag
- Vi har arbejdsdage i foråret og efteråret
- Vi laver ad-hok fælles projekter og arbejdsgrupper
Fællesspisning er det lim som holder det hele sammen. Uden at spise sammen vide man ikke hvordan ens bofæller har det. Hvad er de er optaget af i det hus? Hvordan går det med de udfordringer de har i det andet hus? Hvert år efter sommerferien er der flere som nævne hvor meget de har savnede fællesspisning. Nogle gang bliver der også arrangerede et ekstra pizza dag eller andet i de lange ferie.
Fornylig ti len fest var der en udefra som kommenterede på at hun slet ikke forståede hvad vi havde at tale om når vi spiste så meget sammen. Jeg kan love for jeg aldrig har tænkte at det var et problem.
Udearealer
Vi har en masse fællesarealer! Det betyder også at der er en del der skal passes – og der er kun os til at passe det!
Vi har en fin køkkenhave som er med til at trække vores madbudget betydelig ned over det meste af året.
Fællesopgaver
Af fast opgaver er der kun madlavning, rengøring af fælleshuset og en forventning om at være med til arbejdsdage når det er muligt.
Men der er mange praktiske ting vi skal vedligholdes i fællesskab
- udeareal
- køkkenhave
- maskiner
- bygninger
- … alt muligt
At de skal løses i fællesskab vil sige at ingen kan være god til det hele, men alle kan bidrager med det er god til (eller har interesse for).
Beslutningsproces
Ja, det kan trække ud. Det er også noget mange tilflytter har skulle vende sig til.
Vi har en grundejerforening, men i praksis er det på vores fællesmøder at vi drøfter ting. Der er en dagsorden og nogle faste punkter om vedligehold (fællesskab/bygninger/maskiner). Vores initiativudvalg indkalder til møderne og sørger for en tovholder og referent. Generelt går taletid bare efter håndsrækning, men en gang imellem er der er præsentation hvor det handler mere om afklaring af budskabet. Diskussion kan oftest være bagefter.
For at sige det ligeud – hvis en tilflytter mener de kan laver fællesskabet om på få år tager de fejl. Ligeledes hvis man har rigtig svært med hård diskussioner og bliver følelsesmæssig påvirket af at blive udfordret på ens holdninger … ja, måske skal man bo et sted hvor man stemmer mere og diskutere mindre?
Jeg tror vi er flere der sætter pris på at de lang diskussioner mod enighed. Det gøre at lagt de fleste kan stå ind for de beslutninger der bliver truffet, der er aldrig nogen der ikke bliver hørt eller et emne hvor uenigheder bliver fejet af vejen.
Det er svært nogle gange at være uenig med ens naboer, men jeg synes alligevel vores ihærdig forsøg at opnå enighed er den rigtig løsning for en bofællesskab af vores størrelse og modenhed.